Professionel madanmelder – Altid på udkig efter det næste gode måltid

Jeg ELSKER god mad og store spiseoplevelser! Siden 2021 har jeg været tilknyttet White Guide Danmark som anmelder og redaktionsmedlem.

White Guide er Nordens førende uafhængige restaurantguide og bygger på seriøse testbesøg, tydelige bedømmelseskriterier og en yderst høj journalistisk integritet. 

I dag dækker White Guide Danmark ikke kun restauranter, men også hoteller, hvor vi anmelder ophold og helhedsoplevelser med samme blik for kvalitet, værtskab og detalje.

Find de nyeste anmeldelser og tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev her – White Guide.

 

ÅRETS RET – FORENINGEN AF DANSKE MADANMELDERE

Jeg er en del af bestyrelsen i Foreningen af Danske Madanmeldere, hvor jeg også sidder i juryen, når Årets Ret kåres. Årets Ret er en af årets helt store gastronomiske begivenheder og i min optik en af de mest prestigefyldte kokkekonkurrencer i landet. Det er her, de bedste af de bedste duellerer om årets priser, og hvor den enkelte ret står helt nøgent og skal overbevise på smag, idé, håndværk og præcision. På mange måder er det Årets Ret dansk gastronomis svar på, hvad Bodil-uddelingen er for filmbranchen.

Læs mere her: Foreningen af Danske Madanmeldere – og om kåringen: Årets Ret.

 

 

Står I og mangler en erfaren dommer til diverse kokke- og madkonkurrencer, er I altid meget velkomne til at række ud.

Udover at være dommer Årets ret, har jeg bl.a. været dommer i Jomfruhummer-festivalen på Læsø og kåringen af Årets sild i Hirtshals