Pernille Villesen, Citizen relationship & Urban management hos Aarhus kommune, Teknik & Miljø.
Nysgerrig, inspirerende og simpelthen hamrende dygtig i et køkken. Det er hvad, vi har oplevet, mens vi har arbejdet med Mikkel gennem de seneste 2 år. Vi har imidlertid også været glade for samarbejdet fordi Mikkels forståelse for processer, strategier og kontekstforståelse, er helt eminent.
Det har betydet, at vores projekt med at få bragt naturens råvarer ind i skolekantiner, har kunnet lande i vidt forskellige kantinekøkkener rundt i Aarhus med vidt forskellige mennesker involveret. Mikkel giver sig tid til at forstå stedets potentialer, menneskene bag og koble den viden med en større vision, som kan virke langt væk fra det praktiske i et køkken.
Vi ved, at det største spild i efteruddannelse sker, når man kommer fra kursus med teori og efterfølgende skal implementere i egen hverdag. Det tager Mikkel hånd om i sin metodik og det ligger altid latent i hans arbejde, at den viden og inspiration der videregives, skal kunne bruges konkret, – også når han er gået ud af døren.
Smag på Aarhus, et projekt funderet i Aarhus Kommune og støttet af Nordea-fonden, har fået skabt et godt udgangspunkt for børns nysgerrighed over for naturens råvarer sammen med Mikkel. Tak for dit gode arbejde, din indsigt, sparring og inspiration. En klar anbefaling fra os i projektgruppen.
Tine Gudrun Petersen, Stifter & direktør – SPIS! Odense Food Festival. “Jeg har samarbejdet med Mikkel om at udvikle nyt undervisningsmateriale i regi af SPIS! Odense Food Festival og Smag for Livet. Mikkel har med sin stærke faglige baggrund og sin private og professionelle passion for smag og bevidste kvalitetsvalg været det helt rigtige valg som udvikler og skribent af undervisningsmaterialet “Smagsjagten”.
At samarbejde med Mikkel er trygt og spændende. Mikkel er et af de sjældne mennesker, som både kan arbejde konkret og målorienteret, men som samtidig også kan drømme rigtig stort og som tør at betræde det uprøvede land.
Mikkel leverer og eksekverer professionelt, efter aftale og på et højt niveau og så er han samtidig et enormt behageligt menneske, som det er hyggeligt at være sammen med og som kan omgås alle slags mennesker i alle aldre. Mikkel er gavmild med sin viden og sin tid og er passioneret omkring det han laver, og det smitter. Jeg håber på mere samarbejde med Mikkel i fremtiden”
Karin Rasmussen, Arkitema Architects.
“Vi fik anbefalet MadMikkel, da vi skulle bruge et underholdende indslag til et personalearrangement, hvor vi også manglede en kok. MadMikkel kunne klare begge dele, så vi fik en særlig aftale om en skræddersyet aften til os med både mad og foredrag. Det blev en underholdende og hyggelig aften med en befriende anderledes rejsefortælling akkompagneret af dejlige retter i en afslappet stemning. Interessante fortællinger fra en rejse hvor vekselvirkningen mellem mødet med nye mennesker og udfordringen ved at rejse alene, stod flot frem. Inspirerende og smittende at mærke udlængslen efter nye horisonter og lysten og trangen til nye smagsoplevelser.
Vi kan på det varmeste anbefale MadMikkel.”
Nina Henriksen, BeatingtheBrain.com og medlem af Mensa.
”Mikkel brænder for mad. Det lyser simpelthen ud af hans øjne igennem hele workshoppen – og det smitter. Hans entusiasme giver én lyst til at prøve vanvittige smagskombinationer og putte ting ind i munden, som man en time tidligere ville have forsvoret kunne ske. Hvis I trænger til at få rykket grænser – både smagsmæssigt og mentalt – kan jeg varmt anbefale en af Mikkels workshops.”
Troels G. Nysom, Afdelingsleder Gentofte Ungdomsskole.
”Vi havde MadMikkel forbi Gentofte Ungdomsskole til et fantastisk oplæg, om hvordan man tackler udfordringer i alle størrelser og når sine mål – nogle gange via uventede omveje.
Det hele blev fortalt med udgangspunkt i det utrolige eventyr af en rejse han har været afsted på, hvor han cyklede fra Aarhus til Antarktis.
Hvis I har brug for et velfortalt, spændende, følelsesladet og bevægende foredrag til elever i alle aldre, så er det her manden I skal ringe efter”
Nina M. Andersen, Udviklingskonsulent, Hvidovre Kommune.
”Mikkels engagement og nærvær er fængende og inspirerende. Han gør det nemt at relatere egne oplevelser til hans fortællinger om at udfordre sig selv og gå efter guldet.”
Laura Skram, Undervisningsministeriet.
“Evalueringen viser stor tilfredshed med din workshop. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er ”I meget høj grad” scorer du i gennemsnit 4,5 på deltagernes tilfredshed med workshoppen. Endnu engang tak fordi du kunne springe til med en – tydeligvis yderst vellykket – workshop.”